>Selverklæret perfektionist<

Ikke for pussenusset
- Det samme kræver en sang som George Michaels "Jesus To A Child". Jeg faldt for melodien - selv om den ikke ligger lige for at indspille for guitar, fordi George Michael fraserer vidt forskelligt fra vers til vers. Den slags - og så at sangere pludselig kan gøre deres stemme mere "blå" og vemodig i tonen - er jeg nødt til at kompensere for på andre måder, fortæller Kaare Norge. - For at undgå, at resultatet her og bliver for pussetnusset og pænt, har jeg også sørget for at lægge en lidt grim bund på "El Condor Pasa", som også har fået et større latinamerikansk præg, og det giver den faktisk et helt nyt udtryk. Alt i alt er "Here Comes the Sun" blevet 100 procent, som Kaare Norge selv har tænkt sig den. Og det er noget af en melding for en selverklæret perfektionist, som for første gang har fungeret som producer, for "jeg kender ikke andre, der har samme øre for både klassisk og rytmisk musik og samtidig har stor guitarindsigt som jeg selv".

50-60 koncerter årligt
Det kan lyde drønkommercielt at give sig i kast med kendte hits, men Kaare Norge slår fast, at det er umuligt at blive ved med at optræde som musiker og udsende plader i hans tempo - cirka én om året - med mindre man brænder for det "og ikke kun er ude på at tjene penge". Numrene fra "Here Comes the Sun", forgængeren "Morning Has Broken" og såmænd også hans populærklassiske "Classics" har han med sig på en større forårsturné, måske forstærket med en guitarist mere, cello, slagtøj og kontrabas. For Kaare Norge bliver det alt i alt til 50-60 koncerter om året. For et publikum, der ligger fra 25 år og opefter. Plus til tider nogle 14-18-årige, som godt selv kunne tænke sig at blive guitarister. Hertil kommer lange perioder, hvor der skal indøves nye numre til repertoiret.

Kirsten Siggaard

Kirsten Siggaard

Af sted til USA
Sit største publikum har Kaare Norge fortsat i Danmark, selv om "Morning Has Broken" er sendt ud i ni lande - og med jævne mellemrum bliver det til ture til udlandet. Senest en rejse til Bolivia i december i fjor for at være med i den officielle markering af det danske EU-formandskab. Her spillede han numre fra sin latinamerikanske repertoire, mange fra "A Mi Amore". Og her gik det også op for ham, hvor genial Jacob Gades uopslidelige verdensklassiker "Tango Jalousie" egentlig er. Efter jul drager han til USA for at optræde, men også for at indgå i sendefladen på en amerikansk radiostation med base i Houston, Texas, og lyttere i 580 lyttere i USA. Stationen - der selv har henvendt sig til Kaare Norge, efter at han har sendt sine plader til den - har specialiseret sig i akustisk musik, meget spillet for guitar, og har en forkærlighed for navne som Jimmy Page og Al di Meola.

Artikler:

Arbejdspladsudfordring
Forandringsnød
Genopfindelseskomik
Grundforskningsstruktur
Indtjeningsambitiøs
Komikægthed
Mesterlæreledelse
Ressourcepersonscenario
Socialt erindringsværktøj
Stressærgrelser
Systemanalyseforandring

 

martin@comedyofmartin-booking.dk