>Komikægthed - Jan Gintberg<

I Lynge i Nordsjælland sidder den unge Jan Gintberg klistret til skærmen og griner højlydt af John Cleese, der får klasket fisk i hovedet i Monty Pythons flyvende cirkus.

Gintberg ved ikke selv, at det er det, der kommer til at blive hans karriere - at få andre til at grine. Dog med omveje - han uddanner sig først som landmand og når endda at tage en bachelor i jordbrugsøkonomi, før drømmen om komikken begynder at tage form.

»Monty Python var det første rent komiske, der tiltalte mig. Vildskaben, overspringshandlingerne. Det der, hvor logikken er revet helt ud, kunne jeg virkelig godt lide,« siger Jan Gintberg.

»Men jeg så ikke mig selv i den verden, ikke i sådan en større tv-sammenhæng i hvert fald.«

Ville gerne være journalist
Det skulle dog vise sig, at Jan Gintberg havde flair for mere end skolekomedie, som han ellers gjorde en del i. I dag betragtes han som en af dansk stand-up-komiks helt tunge støttepiller.

Men faktisk har han altid haft en helt anden drøm, som han først nu er begyndt at udleve. Et nyt tv-program, 'Gintberg på kanten', med idemanden selv i hovedrollen, blander hans kærlighed til komikken med reportage.

»En lille del af mig har altid gerne villet være journalist. Jeg synes, at der ligger en masse humor og folkesjæl i at gå ud og lade komikken udspille sig i virkeligheden.«

Programserien udspiller sig i en række byer i Udkantsdanmark, som én efter én først afdækkes journalistisk af 'den dumme københavner' - og bagefter vendes og drejes i et stand-up-show med byens indbyggere som de hårde dommere.

»Jeg ville gøre det så lokalt og småt, at jeg i princippet kan risikere at blive jaget ud med brændende høtyve og fakler,« fortæller Jan Gintberg om sin oprindelige ide til serien.

Publikum skal føle ægtheden
Selv om de endnu ikke er færdige med at optage programmerne, er Gintberg allerede tændt på at forsøge sig igen inden for samme genre.

Han synes nemlig selv, at han har fundet en cocktail, hvor han som en ægte journalist får lov til at stille kaskader af dumme spørgsmål og bagefter tilføje det sit varemærke: komikken.

På den måde synes han, at han giver det en fornemmelse af ægthed, som for ham er indbegrebet af god komik og topmålet for, hvad et godt stand-up-show skal kunne.

»Det vigtigste er, at publikum kan føle, at det er ægte. Selv om vi med vores fornuft godt ved, at 80 procent er løgn, vil vi gerne snydes til at tro, at det er rigtigt. Når jeg ser andre optræde, kan jeg godt gennemskue, hvornår det er noget, de bare har fundet på, og hvornår det udspringer af en ægte følelse.«

Om den oprindelige følelse er glæde, smerte, undren eller harme er ligegyldigt for humørmanden.

»Man skal have en følelse af, at under al den her indpakning er en kerne - en kim af ægthed, en indignation over et eller andet.«

Monty Python har ægte vildskab
Tilbage til Monty Python: Efter at have udstået adskillige slag i hovedet, trækker John Cleese en endnu større fisk frem og slår med et kontant smæk sin modstander ud, så han ryger i havnen.

Det er så langt fra og dog så tæt på de ægte følelser, som Jan Gintberg efterspørger.

For selv om det er godt pakket ind, gemmer der sig en ægte vildskab i det fuldstændig uforudsigelige univers, mener han.

»Hele den tanke har været en stor inspiration for mig.«